Historie

HISTORIE

HandyPro blev grundlagt i 2013, baseret på mange års erfaring med forskellige typer håndværksmæssige løsninger til private.

Jeg har i de sidste 25 år lavet rigtig mange forskellige opgaver, lige fra udskiftning af vandhaner til større entrepriser med udskiftning af helt tag eller etablering af store haveanlæg med terrasser osv. Da jeg ligeledes har lavet en del træfældning igennem årene, blev jeg opfordret til at lave mit eget firma, da efterspørgslen efter mangeartede opgaver voksede støt hele tiden – specielt i de sidste par år. Hvorfor specialisere sig, når man nu har forespørgsler på så mange forskellige typer opgaver. Derfor blev HandyPro etableret.

Jeg har altid fået fortalt at jeg lavede et rigtigt godt stykke kvalitetsarbejde, da jeg er meget detaljeorienteret, hvorfor jeg altid leverer et håndværksmæssigt veludført arbejde. Da jeg heldigvis også har tommelfingrene skruet ordentligt på, laver HandyPro altid kun en opgave der opfylder kundens ønsker til mindste detalje.

Navnet HandyPro blev skabt ud fra devicen at ville skille sig ud fra andre udbydere på markedet med professionelle løsninger til handy opgaver. I første omgang ville jeg gerne kalde det Handyman, men der fandtes allerede et andet firma med det navn, så det kunne jeg ikke kalde det. En kombination af handy og professionel, blev derfor hurtigt til HandyPro – med undertitlen håndværksmæssige løsninger.

Selve ordet “handy” hentyder til at kunne udføre mange forskellige typer opgaver frem for én specialiseret. Det er almindeligt antaget, at en handyman, er god til mange fag, og udfører arbejdet selv. En hovedentreprenør, på den anden side, hyrer mere specialiserede underleverandører (eller håndværkere / handymen) for at udføre nogle eller dele af en given opgave / byggeri.

Qua min baggrund som ingeniør tilbyder HandyPro derfor også et helstøbt koncept som hovedentreprenør til større opgaver, eller til mindre opgaver.