Certificering

CERTIFICERING

HandyPro arbejder udelukkende med sikkerheden for øje.

Da mange opgaver i HandyPro løses i højden; det være sig i forbindelse med træfældning, stilladsarbejde, tagarbejde eller andet, bliver alle sikkerhedsforanstaltninger overholdt i henhold til gældende regler. Derfor er HandyPro certificeret både med hensyn til faldsikring, samt stilladsarbejde.

HandyPro går ”op i” træer, “går” på tage og meget andet – derfor skal sikkerheden være i orden.

HandyPro er uddannet og certificeret indenfor:

  • Faldsikring
  • Stillads

 

Faldsikring – Certificering

“HandyPro kan gøre brug af faldsikringsudstyr ved løsning af opgaver i højden. HandyPro kan via kendskab til standarder og foreskrifter, faldteori, belastningslære og risikovurdering varetage egen og andres sikkerhed ved brug af faldsikringsudstyr. Handypro kan foretage kontrol og vedligehold af udstyret, tilpasse og justere det personlige faldsikringsudstyr, samt gøre brug af passive sikringsmetoder ved entrering, flytning og returnering”.

 

HandyPro_Uddannelsesbevis_Faldsikring

Lovgivning om faldsikring

Arbejdstilsynet har fastsat regler for hvornår og hvordan, der skal anvendes faldsikring. Kort sagt definerer Arbejdstilsynet faldsikring som ”et personligt værnemiddel, der beskytter mod nedstyrtning.” Faldsikring skal anvendes, hvis ”arbejde i højden ikke på anden måde kan planlægges og udføres forsvarligt.” Derudover beskrives det i Arbejdstilsynets regler detaljeret, hvordan faldsikring skal anvendes, og hvem, der har ansvaret for, at udstyret anvendes korrekt og er forsvarligt produceret. Det er vigtigt, at udstyret er godkendt efter de europæiske og danske sikkerhedsstandarder, og at det undersøges og kontrolleres regelmæssigt.

Årligt eftersyn

Faldsikringsudstyr skal kontrolleres mindst en gang årligt efter producentens anvisninger. HandyPro registrerer alt faldsikringsudstyr mindst en gang årligt. Hvis udstyret har været belastet af f.eks. et fald, er det ligeledes vigtigt, at det bliver undersøgt af et certificeret organ, før det igen kan anvendes forsvarligt. Samtidig er det vigtigt at sørge for, at udstyret opbevares korrekt.

 

 

Rulle- og bukkestillads – Certificering

“HandyPro kan opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser i henhold til brugsanvisningen for den pågældende stilladsopstilling samt gældende lovgrundlag, således at stilladset er sikkert at arbejde på for de medarbejdere, der efterfølgende skal anvende stilladset. Handypro kan foretage en vurdering af, om stilladset som helhed er planlagt opstillet forsvarligt, set i relation til opgaven, dvs. hvilket arbejde der skal udføres fra stilladset, instruktionen fra arbejdsgiveren, leverandørbrugsanvisningen og opstillingsvejledningen. HandyPro kan varetage egen og andres sikkerhed ved opstillingen, og sikre at det udleverede materiel og værktøj anvendes korrekt ud fra viden om opstillingsstedet, dvs. tilstrækkelig viden om jordbund, og byggematerialers egnethed til fastgørelse mv. HandyPro har viden om lovgrundlaget på området, herunder ansvarsfordelingen i forhold til relevante aktører, og kan vurdere om stilladsmateriellet er forsvarligt, dvs. uden skadelig råd og korrosionsskader. Uddannelsen opfylder kravet til særlig uddannelse i forbindelse med opstilling, ændring og nedtagning af stilladser højere end 3 meter jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004”.

HandyPro_Uddannelsesbevis_Stillads

Certificering:

Af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 727 af 29. juni 2004 om ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler, fremgår det af bilag I, pkt. 6.24 ”Ved opstilling, ændring af opstilling og nedtagning af stilladser højere end 3 meter må der kun beskæftiges personer, der har gennemgået en særlig uddannelse, eller som på grund af deres faglige uddannelse er kvalificeret til at opstille den pågældende stilladstype. Uddannelsen udarbejdes af arbejdsmarkedets parter og godkendes af Arbejdstilsynet. ”

Stillads_Layher