Betingelser

BETINGELSER

 

Afbestilling

  1. Eventuel afbestilling skal ske hurtigst muligt. Hvis materialer er bestilt eller indkøbt, forbeholder HandyPro sig ret til at fakturere den returkommission, vi skal betale til materialeleverandører.

 

Ansvar

  1. HandyPro indestår for, at den leverede opgave er udført professionelt og fagligt ansvarligt.
  2. Alle opgaver bliver udført i henhold til kundens informationer og de aftaler, som HandyPro og kunden indgår ved bestilling af ordren.
  3. HandyPro påtager sig ikke ansvar for fejl eller mangler, som skyldes forkerte eller mangelfulde informationer fra kunden.
  4. HandyPro rydder op, når opgaven er afsluttet. Yderligere rengøring og bortskaffelse af større mængder byggeaffald indgår ikke automatisk, men kan udføres til normal timepris.
  5. Hvis en opgave skulle blive forsinket, informerer HandyPro hurtigst muligt kunden om nyt leveringstidspunkt, typisk via telefon.
  6. HandyPro tager forbehold for moms- og afgiftsændringer samt forsinket eller mangelfuld levering, der skyldes force majeure.

 

Betaling

  1. Betaling skal ske netto 8 dage fra udstedelse af faktura ved overførsel førstkommende hverdag til Reg. nr. 5043 Kontonummer 0001354237 – med mindre andet specifikt er aftalt forud for arbejdets begyndelse.
  2. Udformning af faktura sker i overensstemmelse med de gældende bekendtgørelser om fakturering af bygge- og anlægsopgaver. Faktura bliver specificeret i timeforbrug, materialeforbrug og eventuelle andre omkostninger.
  3. Ved forsinket betaling sender HandyPro en rykker, der bliver pålagt et gebyr på 100 kr. Forfaldne beløb forrentes efter rentelovens bestemmelser.

 

Fortrolighed

  1. Oplysninger om den enkelte ordre og kunde behandles fortroligt.
  2. Informationer om kundens bestilling opbevares i 2 år, hvorefter de automatisk slettes, med mindre de fortsat er relevante for HandyPro f.eks. i forbindelse med en ny ordre.

 

Reklamation

  1. Eventuelle fejl og mangler skal påberåbes hurtigst muligt.
  2. Kunden kan ikke påberåbe sig fejl og mangler, der viser sig senere end 2 år efter afslutning af opgaven.
  3. Eventuelle tvister søges først og fremmest løst via saglig og faglig dialog mellem kunden og HandyPro – og i yderste instans afgøres tvister efter dansk retspraksis.